Hjernerystelse

Hvad er en hjernerystelse?

Hjernens væv er blød som smør, men ligger heldigvis godt beskyttet mellem 3 lag hjernehinder, badet i cerebrospinalvæske og yderst en solid skal, kraniet. Det betyder, at hjernen i det daglige kan tåle en del bevægelse og mindre stød uden at blive synderlig påvirket.  

Men når man slår hovedet, kan hjernen slå sig mod indersiden af kraniet, så der kommer skader på hjernevæv og blodkar. Dette kan have større eller mindre betydning for hjernens funktion. Udover skader fra slag bliver hjernen i forbindelse med fald og andre ulykker ofte også udsat for en piskesmældslignende bevægelse inde i kraniet. 

Når hjernen bliver vippet og/eller slynget frem og tilbage i kraniet, kan der nervetrådende blive forstrakt og i værste fald revet over. Samtidig kan der i bevægelsen opstå rotationer i det bløde hjernevæv omkring de dybe strukturer i hjernen.  

Symptomerne ved hjernerystelse og piskesmæld ligner hinanden meget og meget ofte kan man pådrage sig begge skader ved en trafikulykke eller i forbindelse med fald eller slag mod hovedet. Derfor giver også mening at behandle symptomerne som et samlet hoved-nakke traume med kranio sakral terapi.

Gode råd

Kost, tålmodighed og hvile giver hjernen de bedste betingelser for at komme sig over traumet. Derfor sørg for at spise, hvile og sove så godt som muligt.  

Hvordan ved man, om man har hjernerystelse?

Nogle oplever tydelige symptomer som fx bevidstløshed, balance/koordinationsproblemer, hukommelsestab umiddelbart i forbindelse med slaget/ulykken. Men for mange kommer symptomerne først efter timer eller dage.  

En neurolog kan ved undersøgelse/scanning kan ofte men ikke altid, påvise hjernerystelse – og diagnosen stilles derfor ofte på baggrund af ulykkens karakter og ud fra symptomerne.  

Karakteristisk er, at de påvirker hvert enkelt menneske forskelligt, men de mest almindeligt forekommende eftervirkninger er:

Fysiske

Kognitive

Emotionelle

Søvn

Hvor længe varer en hjernerystelse?

Langt de fleste er symptomfri, når der er gået 10-14 dage. Men nogle oplever, at symptomerne strækker sig ud i månederog enkelte lever med det i flere år. Her gælder det om at indrette hverdagen, så man kan fungere bedst muligt. Nedenfor er samlet en række gode råd til de forskellige helingsstadier.  

Kranio sakral terapi mod hjernerystelse

Mange oplever at kraniosakral terapi hjælper dem på vejen tilbage til hverdagen.  

Behandlingen tilpasses individuelt, så der skabes mest mulig ro i nervesystemet. Det giver hjerne bedre betingelser for at hele sig. Derudover hjælpes trykkede, forvredne, afklemte strukturer i hjernen, de omgivende hinder og knogler nænsomt tilbage på plads. 

For nogle kan det være gavnligt at få meget let behandling, der alene sigter på at skabe ro i nervesystemet ret hurtigt efter skaden, men generelt vil jeg anbefale, at man venter til symptomerne, lægger sig en smule, før man får behandling.  

Desuden bør man være opmærksom på at hjernerystelse og piskesmæld ofte går hånd i hånd og derfor også kan behandles som et samlet traume.  

Kontakt mig gerne hvis du er i tvivl.  

tre faser

  

Den akutte fase:

I de 1-2 dage er det vigtigt at du sparer din hjerne ved at undgå 

  • alkohol og koffeinholdige drikke 
  • smertestillende medicin 
  • sport, tunge løft o.lign 
  • fest, fødselsdag, 
  • indkøbscentre og andre steder hvor mange mennesker er sammen 
  • bil- eller cykelkørsel 

Selvom hjernen skal have ro og fred betyder det ikke at du kan være sengeliggende eller inaktiv.  

Let til moderat aktivitet er godt, så du kan i kortere perioder med pauser fx:  

  • Se TV, computer, tablet, fx 
  • Lytte til radio/podcast/lydbog ved lav volumen 
  • Meditere/lave enkle blide afspændingsøvelser 
  • Gå en kortere tur i naturen (undgå travle larmende steder) 
  • Tilberede simpel men god mad 

Hygge dig med simple gøremål som fx håndarbejde maling etc, som du plejer at lave  

Det er vigtigt at du er opmærksom på at symptomerne ved hjernerystelse ofte først optræder efter et par dage, så med vær opmærksom, lyt til din krop. Hvis symptomer dukker op eller forværres så tag en pause. Hellere gå lidt forsigtigt frem end at overbelaste hjernen i denne fase.  

Tilbage til hverdagen 

Efter de første par dage kan man gradvist begynde at øge sine aktiviteter. Det er fortsat vigtigt at mærke efter og lytte til hvad kroppen siger, uanset hvor meget man længes efter at komme tilbage til hverdagen. Rust dig med tålmodighed og disciplin, så du ikke kaster sig ud i for meget for hurtigt og dermed risikerer at overbelaste hjernen og ”gå tilbage til start”, dvs tilbage til forholdsreglerne i akutfasen.  

Langt de fleste vil være helt fri for symptomer efter 10-14 dage. 

Gode råd

  • Lav et skema over din skærmtid og overhold det! Hold pause ved symptomer 
  • Hold dig fra sport, så længe du oplever symptomer i hviletilstand eller ved let aktivitet  
  • Start gradvist op med arbejde/skole når 
  • Begræns alkohol og koffein 

Længerevarende hjernerystelse og PCS

Selvom de fleste oplever at være fri for symptomer efter 10-14 dage, oplever enkelte at det kan tage måneder og for nogle få flere år. 

Er du så uheldig at dine symptomer fortsætter, bør du undersøges af neurolog for at sikre, at der ikke er sket andre skader. Uanset at det kan være frustrerende at leve med symptomer i en længere periode, er det bedste, du kan gøre, at tilrettelægge din hverdag sådan at du har de bedste muligheder for at fungere så længe det står på. 

Vær tålmodig og acceptér, at det tager tid. Langvarig hjernerystelse og de begrænsninger, det kan medføre i hverdagen kan påvirke den følelsesmæssige trivsel. Derfor kan det være gavnligt at søge hjælp hos en krisepsykolog.  

Mange oplever at kraniosakral terapi afhjælper eller mildner deres symptomer, også når de skal leve længere tid med hjernerystelse.  

Gode råd
Pas især på med stress, der er den direkte vej til tilbagefald for hjernen. Vær åben og øv dig i at sige nej tak til venner, familie og arbejde. 

Alkohol, selv i meget små doser, kan også belaste hjernen meget. 

Sport bør udøves med langsom start, og du bør kun øge intensiteten, når du har haft i al fald en dag til at mærke efter evt. reaktioner.  

Kan jeg få tilskud til behandling

Den offentlige sygesikring giver ikke tilskud til kraniosakral terapi. 

Men mange sundheds- og ulykkesforsikringer dækker i dag behandling med kraniosakral terapi, så fakturaen kan sendes direkte til dem. Kontakt dit eget forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.  

Denne side er under ombygning, vi undskylder hvis der skulle forekomme fejl.