Mig og Sten
Da jeg mødte Sten en dag i forsommeren oplevede jeg det egentlig ikke særlig voldsomt. Bare mest en konstatering – “nå der slog jeg mit hoved”.. måske fordi jeg hang med hovedet nedad i en kajak på vej ned ad en svensk foss, mens jeg prøvede at orientere mig, så jeg ku trække dækket af kajakken og komme ud, op og trække vejret.
Jeg var ør, træt, lidt følelsesmæssigt påvirket og havde meget ondt i nakken efter mit kajakstunt. Jeg havde jo haft hjelm på, så min opmærksomhed var rettet mod smerterne og stivheden i nakken og halsen.. og sådan var det i flere måneder. Jeg tænkte ikke en gang over, at jeg i mit møde med stenen under vandet formentlig havde fået rystet hjernen godt rundt derinde bag hjelmen.
Jeg fik massage for min nakke og hals og det gik bedre med nakken og halsen i perioder..men var træt, træt og drænet for energi og jeg lagde mærke til, at når der var noget der gik mig imod – og det var der sjovt nok meget af i den periode – så fik jeg ondt i hovedet.. det plejer jeg ellers ikke at have.. og generelt var det bare svært at koncentrere mig.
Besøg på restaurant var udelukket da jeg blev meget følsom over for støj.. Jeg var irritabel og havde til tider meget lidt overskud. Det var som om jeg ku gå fra helt normal til helt brændt ud på 3 minutter.. Til sidst måtte jeg konstatere at jeg faktisk gik rundt med symptomerne på en middel til svær depression.
Da jeg om efteråret ud af det blå fik et galdestensanfald – og her taler vi om smerter der har store beskidte tænder, folkens – fik jeg så ondt i hovedet, at jeg ikke engang kunne ligge med hovedet på en pude.. goddag igen, Sten!
I mørket på Herlev akutmodtagelse, med ørepropper og et pudebetræk over hovedet (Åh, gå dog hjem, Maude..) faldt brikkerne på plads: Da jeg mødte Sten 5 måneder tidligere havde jeg pådraget mig en hjernerystelse. Tænk at jeg ikke selv havde tænkt tanken.. nej for jeg havde taget mig sammen, kørt derudaf så godt jeg nu kunne indtil jeg helt uforstående klaskede sammen.
Pludselig gav det mening – hvorfor jeg havde gået rundt og følt mig sprød og skøbelig som en indtørret elastik i solen. Min hjerne havde jo været på overarbejde .. den var blevet bedt om at køre business as usual, når den og hele mit nervesystem i virkeligheden havde brug for TLC (Tender Loving Care) i form af tid, ro og støtte til at hele og finde tilbage til sin naturlige balance og funktion. Heldigvis har jeg en dygtig kollega, der kan give mig behandling. Og det hjælper.
LOW COST Hjernerystelsesklinik
Postcommotionelt syndrom – ja det er det det hedder i fagsprog – er ikke at spøge med. De fysiske symptomer og den stress det lægger på os at gå rundt og have det sådan, kan være med til at holde hjernen og nervesystemet fast i sin ubalance i lang tid. Derfor er det vigtigt at give sig selv ro fred og understøtte nervesystemet så det kan svinge tilbage i sin naturlige balance.
Kraniosakral Biodynamics er eminent til netop det.
Derfor har jeg dedikeret hver onsdag eftermiddag til behandling af eftervirkningerne og forebyggelse af disse til halv pris.
Book on-line eller kontakt mig for en tid i onsdagsklinikken.